Puttefest: Ungdomskultur eller en tradition, hvor vi accepterer, at grænser bliver overskredet?

Puttefesten er for mange blevet næsten synonym med starten på gymnasielivet.

De nye 1.g-elever – traditionelt kaldet "putter" – mødes kort efter skolestart med ældre gymnasieelever til store, uofficielle fester. Den mest kendte finder sted i Ulvedalene i Dyrehaven nord for København, men lignende fester har gennem årene fundet sted andre steder i landet.

Det lyder umiddelbart som en klassisk ungdomstradition.

Problemet er, at avisoverskrifterne gennem en årrække fortæller en langt mere alvorlig historie.

Puttefesterne har været forbundet med meget berusede unge, gruppepres, uønsket seksuel opmærksomhed og konkrete sager om formodede seksuelle overgreb. Samtidig har politi, Røde Kors, Natteravnene, gymnasier og forældre år efter år måttet forholde sig til konsekvenserne.

Så hvor længe kan man kalde noget en uskyldig tradition, hvis risiciene er kendte på forhånd?

Tusindvis af unge – men ingen egentlig arrangør

Det særlige ved puttefesterne er netop, at de ikke er almindelige gymnasiefester.

Gymnasierne arrangerer dem ikke, og de foregår uden for skolernes normale rammer, regler og voksenopsyn.

Alligevel har festen i Dyrehaven kunnet samle flere tusinde unge.

Nordsjællands Politi anslog eksempelvis, at 7.000-8.000 unge deltog i Ulvedalene den 16. august 2019. (Politi)

Dermed opstår en usædvanlig konstruktion:

Tusindvis af unge – heriblandt helt nye 1.g-elever – samles til en fest, hvor alkohol spiller en central rolle, men hvor ingen skole eller officiel arrangør har ansvaret for selve arrangementet.

Netop det manglende opsyn har været en væsentlig del af kritikken.

"Alkoholkulturen er voldsom"

Danske Gymnasier har flere gange advaret mod puttefesterne.

I 2023 pegede organisationens formand Henrik Nevers på, at nye gymnasieelever kan opleve store forventninger til, hvor meget de skal drikke.

Han advarede samtidig om, at der kan opstå både farlige situationer og krænkelser, hvor det kan være vanskeligt at få hjælp. (Avisen)

Allerede året før havde Danske Gymnasier bedt forældre om at tale med deres børn om alkohol før festen.

Her lød advarslen blandt andet på gruppepres, for meget alkohol og uønsket seksuel opmærksomhed. I yderste konsekvens kunne situationerne ifølge organisationens formand blive livsfarlige. (DK Nyt)

Det er bemærkelsesværdigt.

For det er ikke moraliserende voksne, der alene reagerer på, at unge mennesker drikker øl i en park.

Det er gymnasiernes egen interesseorganisation, der gentagne gange har advaret mod de konkrete risici.

Mistanke om seksuelt overgreb mod 15-årig

Bekymringen er heller ikke kun teoretisk.

Efter puttefesten i Dyrehaven i 2022 oplyste politiet, at der var registreret tre overtrædelser af straffeloven.

En person blev mistænkt for et seksuelt overgreb mod en 15-årig pige. (Ni.dk)

Samme år kom 64 unge forbi Røde Kors' samaritter, mens 18 måtte ligge til observation. Året før havde 92 unge været forbi samaritterne, og 28 var blevet holdt under opsyn. (DK Teknik og Miljø)

Det betyder naturligvis ikke, at tusindvis af deltagere begår overgreb eller får en dårlig oplevelse.

For langt de fleste er puttefesten sandsynligvis netop det, navnet antyder: en fest.

Men de dokumenterede episoder rejser et andet spørgsmål:

Hvor stor en risiko skal accepteres, før en tradition ikke længere alene kan forsvares med, at "sådan har de unge altid gjort"?

Første uge i gymnasiet kan være afgørende

Der er yderligere et element, som adskiller puttefesten fra en almindelig bytur.

Tidspunktet.

Det er de helt nye elever, der skal introduceres til et nyt socialt fællesskab.

Man er måske 15, 16 eller 17 år gammel. Man kender endnu ikke klassens sociale hierarki. Man vil gerne passe ind. Og ingen ønsker nødvendigvis at være den, der siger nej, når alle andre tilsyneladende siger ja.

Det er præcis den mekanisme, gymnasierne advarer imod.

Danske Gymnasier har derfor sammen med blandt andre Sundhedsstyrelsen opfordret gymnasierne til alkoholfrie arrangementer i den første del af skoleåret, så nye elever får mulighed for at etablere relationer, uden at alkohol bliver omdrejningspunktet. (Danske Gymnasier)

Det handler dermed ikke alene om alkohol.

Det handler om magt, gruppepres, tilhørsforhold og grænser på et tidspunkt, hvor den nye elev endnu ikke har fundet sin plads.

Når beredskabet bliver en del af traditionen

Natteravnene, Røde Kors, politi og andre aktører har gennem årene været til stede omkring de store fester.

Det skaber naturligvis større sikkerhed.

Men det fremkalder også et paradoks.

Når en ungdomsfest kræver samaritter, politi og store grupper af frivillige voksne for at begrænse konsekvenserne, er det så stadig rimeligt at beskrive arrangementet som en almindelig, spontan ungdomsfest?

Til en tidligere puttefest forventede Natteravnene omkring 8.000 deltagere og stillede med omkring 60 frivillige. Organisationen havde desuden flere ton vand med til de unge. (Avisen)

Det fortæller noget om arrangementets dimensioner.

I 2020 trak politiet nødbremsen

Under coronapandemien viste myndighederne samtidig, at festen faktisk kunne standses, når risikoen blev vurderet som tilstrækkelig stor.

I august 2020 indførte Nordsjællands Politi et tidsbegrænset opholdsforbud i store dele af Dyrehaven for at forhindre, at flere tusinde unge samledes.

Baggrunden var risikoen for coronasmitte. Overtrædelse kunne udløse en bøde på 2.500 kroner. (Politi)

Det var en ekstraordinær situation.

Men den efterlader et principielt spørgsmål:

Hvornår er en risiko stor nok til, at samfundet griber ind?

Under corona var risikoen for smittespredning tilstrækkelig.

I normale år accepteres festen derimod, selv om myndigheder og organisationer på forhånd ved, at nogle mindreårige kan ende stærkt berusede, have brug for samaritter eller opleve grænseoverskridende adfærd.

Gymnasier forsøger at skabe alternativer

Flere gymnasier har forsøgt en anden vej.

I stedet for alene at advare eleverne tilbyder skoler arrangementer i kontrollerede rammer.

Rungsted Gymnasium fortalte eksempelvis i 2023, at skolens nye 1.g-elever havde valgt skolens egen fest frem for Dyrehaven. Her var der en alkoholpolitik, voksenkontrol og promillegrænse. (Rungsted Gymnasium)

Gammel Hellerup Gymnasium har tilsvarende beskrevet en introcafé som et alternativ til arrangementet i Dyrehaven. (Gammel Hellerup Gymnasium)

Det peger på en vigtig forskel.

Diskussionen behøver ikke stå mellem fest eller ingen fest.

Den kan stå mellem en fest med ansvarlige arrangører og klare rammer – og en fest med tusindvis af unge, alkohol og uklart ansvar.

Men unge har altid festet

Der findes samtidig et væsentligt modargument.

Unge mennesker holder fester.

Det gjorde tidligere generationer også.

Hvis gymnasier, kommuner eller myndigheder forsøger at regulere ungdomskulturen for hårdt, risikerer festerne blot at flytte til private hjem, parker eller andre steder med endnu mindre opsyn.

Det dilemma er også blevet rejst i gymnasieverdenen: Fjerner man alkoholen fra skolernes arrangementer, betyder det ikke nødvendigvis, at de unge holder op med at drikke. Festerne kan blot flytte uden for skolens rammer. (Gymnasieskolen)

Og tusindvis af unge kan naturligvis godt deltage i en puttefest uden at opleve vold, krænkelser eller alkoholforgiftning.

Enkeltsager må derfor ikke bruges til at stemple en hel generation eller alle deltagere som enten ofre eller krænkere.

Spørgsmålet er ikke, om unge må feste

Det centrale spørgsmål er derfor måske forkert stillet, hvis debatten alene handler om, hvorvidt puttefesten skal forbydes.

Det interessante spørgsmål er snarere:

Hvem har ansvaret, når alle på forhånd kender risikoen – men ingen formelt arrangerer festen?

Gymnasierne siger, at festen ikke er deres.

Politiet opretholder lov og orden.

Frivillige organisationer hjælper de unge, når noget går galt.

Forældrene har ansvaret for deres børn.

Og de unge har naturligvis også selv et ansvar.

Men midt mellem alle disse aktører kan der opstå et ansvarsmæssigt tomrum.

Ungdomskultur eller legitimeret grænseoverskridelse?

At kalde puttefester for "legitimerede overgreb" vil være for vidtgående.

Der findes ingen dokumentation for, at selve formålet med puttefesterne er overgreb, og langt de fleste deltagere bliver ikke udsat for et overgreb.

Men spørgsmålet bør alligevel kunne stilles:

Risikerer vi at legitimere rammer, hvor vi på forhånd ved, at nogle meget unge mennesker vil være ekstremt berusede, udsat for gruppepres og dermed mere sårbare over for krænkelser?

For historien om puttefesterne er efterhånden ikke kun historien om ungdom, øl og en sensommeraften i Dyrehaven.

Det er også historien om advarsler fra gymnasier, politiindsats, samaritter, alkoholpåvirkede mindreårige og konkrete mistanker om seksuelle overgreb.

Og når den samme diskussion vender tilbage år efter år, er det måske ikke længere tilstrækkeligt at spørge, om de unge skal have lov til at feste.

Vi bør også spørge, hvorfor vi har indrettet en tradition, hvor næsten alle voksne omkring festen tilsyneladende er enige om, at rammerne kan være utrygge – mens festen alligevel fortsætter.